På byggefilm.dk findes foreløbig 20 film, der viser forskellige arbejdsprocesser, der anvendes i forbindelse med bevaring og vedligeholdelse af ældre bygninger samt præsentationer af fag som fx blikkenslager, glarmester, maler, murer, smed, snedker, stukkatør og tømrer.

I filmene gennemgås særlige materialer og udførelsesmetoder i forbindelse med renovering og restaurering af ældre bygninger.

Af særlig interesse for murerfaget er der beskrivelser af fx forskelling af tagryg, fuger og fugning, kalkning, murede stik, puds på rørvæv, pudsreparation og retablering af kvaderpuds.

Filmene er finansieret af Grundejernes Investeringsfond, Realdania og Undervisningsministeriet.

Filmene kan ses her.