Godt byggeri skal på dagsordenen

Bæredygtigt byer og lokalsamfund er et af FN’s verdensmål, og det burde inspirere os til at tage vores bygninger alvorligt og sætte godt byggeri på den politiske dagsorden.

Der mangler politisk fokus på vores byer og bygninger. Det mener Gitte Krusholm Nielsen, der er administrerende direktør i Danske Tegl.

Et af FN’s verdensmål er bæredygtige byer og lokalsamfund, og i Danmark skal vi, ifølge hende, være foregangsland på området, og bruge verdensmålet som en løftestand til kvaliteten i byggeriet

“Vi skal sikre, at vores bygninger er gode og sunde. Vi skal tage højde for klimaet, og sørge for, at bygninger kan tåle at stå ude. Det gør vi ved at bygge på den rigtige måde,” siger hun.

I Danmark er vi blevet rigtig gode til at lede vand bort fra gaderne, på grund af de klimaforandringer, vi står overfor, men Gitte Krusholm Nielsen savner, at der også kommer fokus på alle de eksisterende bygninger, der er eksponeret for dårligt vejr.

“Det er oplagt, at vi begynder at se mere holistisk på vore bygninger – både eksisterende og nye,” siger hun.

Modningsproces i gang
I dag er der er ingen styrelser eller ministerier, der har godt byggeri som primært ansvarsområde. Det på trods af, at 60 procent af vores formuer i Danmark er bundet i bygninger, og at vi bruger langt størstedelen af vores liv i bygninger.

“Vi har både en boligminister og en klimaminister, men ingen har godt byggeri som ansvarsområde, og ingen partier har en egentlig byggepolitik,” siger Gitte Krusholm Nielsen.

Det er dog et skridt i den rigtige retning, at regeringen har lavet et udspil omkring cirkulær økonomi, fordi man har fået øjnene op for, at 40 procent af vores affald og 30 procent af energiforbruget kommer fra byggeriet.

“Der er en modningsproces i gang lige nu, hvor vi bliver mere opmærksomme på de her temaer, og der er FN’s verdensmål en god løftestang,” siger hun.

Undgå fortidens fejl
I Danmark er vi, ifølge Gitte Krusholm Nielsen, udfordret af dårligt byggeri. Et eksempel er den seneste tids offentlige debat om beboere i ghettoer, der ikke trives.

“En af årsagerne til, at beboerne ikke trives, er, at de hverken bor sundt, smukt eller holdbart. De bor i omgivelser, som ikke er æstetisk bæredygtige – det animerer ikke til trivsel. Det er både fordi facaderne måske er kedelige og slidte, men det er også fordi, man har lavet dårlig indretning og skabt nogle triste og kedelige kvarterer,” siger hun og uddyber:

“Det skaber problemer for mennesker, og det er nu ved gået op for os, at det også skaber problemer for samfundet.”
Derfor er det, ifølge hende, vigtigt, at vi har en holdning til byggeriet, så vi ikke gentager fortidens fejl og skaber flere af de samme problemer, som vi står med i dag.

“Bygninger af ringe kvalitet med dårligt indeklima og måske endda skimmel, skaber dårlig trivsel. Et eksempel på dårligt gennemtænkt byggeri, der f.eks. vender forkert i forhold til lys og sol og med store glaspartier har brug for aircondition og dermed et alt for stort energiforbrug. Derfor bør man interessere sig for byggeriet politisk,” siger Gitte Krusholm Nielsen.

Ideelt set burde Danmark, ifølge hende, have en byggeriminister, men indtil det sker, kunne en start være, at byggeri kom på dagsordenen i boligudvalget, hvor forskellige politiske partier er repræsenteret.

“Første skridt er at koble emnet på et eksisterende udvalg, hvor der fokus på boligen. Her kan man så let udvide perspektiverne og dermed være med til at skabe interesse for emnet i partierne. En isoleret boligpolitik eller klimapolitik er ikke nok,” siger hun

2018-10-19T07:29:32+00:0019 oktober, 2018|