Retning før hastighed i byggeriet

Indlægget er skrevet af adm. direktør Gitte K. Nielsen, Danske Tegl. 

Byggebranchen er en uomgængelig og meget vigtig medspiller, når ambitionerne i FNs’ klimamål skal indfries. Der er virkelig noget at hente til klimakontoen, da byggeriet isoleret set tegner sig for ca. 30 procent af landets totale energiforbrug, ligesom byggeriet er ansvarligt for omkring 40 procent af den samlede affaldsproduktion. De nøgne kendsgerninger fortæller, at der skal handles på nye initiativer, hvis den samlede byggebranche skal medvirke konstruktivt til at lette trykket på klimakontoen. En ændret adfærd i branchen skal dog ikke ske overilet og forhastet. Det handler om retning før hastighed. Men der er ingen tvivl om, at vi som branche betragtet har behov for en fælles tilgang og afsæt for at kunne fremme byggeriets samlede bidrag til klimatilpasning og bæredygtighed. 

Målet er bl.a. at imødegå de fejlslutninger, vi aktuelt oplever i branchen, hvor blæredygtighed desværre hersker, for ifølge optimisterne i marketingafdelingerne kan stort set alle materialer idag erklæres bæredygtige. Men alt for mange vil desværre ikke kunne tåle et faktatjek og det gør det umuligt for branchen at navigere seriøst i. 

Hertil kommer, at individuelle bæredygtige byggematerialer ikke i sig selv giver et bæredygtigt byggeri. Bæredygtighed indenfor byggeriet er nemlig en kompleks størrelse, der i langt højere grad hviler på den samlede bygnings komposition og dermed på livscyklusvurderinger, materialekombinationer, bygningernes energiforbrug, levetid, behovet for vedligehold osv. Derfor vil jeg gerne slå på tromme for, at vi som branche finder et fælles fodslag og udvikler en model, som let og elegant udstikker de fælles retningslinjer for tilvejebringelsen af de data som vi dokumenterer byggematerialerne med. Ja, der findes forskellige modeller i dag, men vi ender desværre ofte med at sammenligne pærer med bananer inden vi når frem til at hælde vores data i DGNB’s regnemaskine.

Der er behov for et faktatjek 

Med et ensrettet og transparent system til at vurdere graden af bæredygtighed i materialerne og dermed i bygningerne, slipper vi samtidig for en række diskussioner, der hviler på tro og følelser. Ikke mindst slipper vi for de useriøse udmeldinger, der fra tid til anden bringes til torvs, og hvor anbefalingerne den ene dag er, at vi skal bygge i beton og næste dag i træMed modellen kortslutter vi med andre ord forvirringen og usikkerheden om, hvad et bæredygtigt byggeri er i sin grundessens. 

For at kunne høste det fulde udbytte af det nye fokus på bæredygtighed i byggeriet, handler det også om at sætte ekstra turbo på det tværgående samarbejde i hele byggesektoren. Vi skal lære af hinanden, udveksle erfaringer og ikke mindst være åbne over for nye og innovative måder at gøre tingene på. Omvendt savner vi en byggeminister og et Byggeministerium, der konstruktivt kan samle trådene, og dermed aktivt medvirke til at forstærke byggebranchens samlede indsats i klimakampen. 

Idag er det sådan, at eksempelvis oversvømmelser hidrører under Miljø- og Fødevareministeriet, bygninger og boligforhold under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet mens store offentlige bygge- og anlægsprojekter varetages af Erhvervsministeriet. Det er uhensigtsmæssigt og langt fra konstruktivt, fordi meget viden og dyrebare erfaringer formulder qua de alt for mange indgange og interessekonflikterne ministerierne imellem.  

Vi kan lægge arm med klimaudfordringen 

Det er ærgerligt, da byggebranchen netop i dag står i en gunstig situation, hvor vi kan bestemme hvilken retning, byggeriet skal tage i fremtiden. FN’s klimamål giver os som branche det afsæt, der gør, at vi kan lægge arm med klimaudfordringen og realiseringen af den cirkulære økonomi. Gennem innovation og teknologiudvikling, kan vi kombinere sund fornuft med rettidig omhu og vise hvordan bæredygtighed, klimahensyn og økonomisk indtjening ikke er hinandens modsætninger, men i høj grad kan gå hånd i hånd og give værditilvækst for både samfundet og bygherrerne.  

Og der er god grund til at interessere sig for byggeriet. Alene den kendsgerning at byggeriet i Danmark binder omkring 60 procent af landets totale formue, er en væsentlig grund. En anden er at et holdbart, sundt og funktionelt byggeri, hvor der er lagt vægt på kvalitet og omhuikke alene har stor betydning for vores sundhed og trivsel, men også afgørende indflydelse på den livskvalitet vi oplever som befolkning.  

Netop fordi byggeriet repræsenterer væsentlige samfundsøkonomiske interesser, er det vigtigt at byggeriet, udover at være bæredygtigt kvitterer på æstetik, funktionalitet og kvalitet. Det kan vi opnå man ved ikke at forhaste byggeprojekter igennem, men derimod ved at analysere på behov og investere den nødvendige tid i den helt tidlige fase og i fællesskab, på tværs af fagområder. Kun sammen finder vi de bedste løsninger. 

På den måde kan vi sikre, at vi sætter retning før hastighed i byggeriet. 

Artiklen blev bragt i Politikken og kan findes her.

2019-04-16T12:58:06+00:0022 marts, 2019|