Alligevel er rådet til materialeproducenter såsom landets teglværker at fortsætte deres vigtige dokumentation af den påvirkning, deres produkter har på mennesker, miljø og klima. ”Selvom man ikke længere er direkte omfattet af EU’s taksonomi, vil man stadig være det indirekte,” forklarer bæredygtighedsspecialist Anna-Mette Monnelly. Mød hende på TEGLdagen.
Foto: Maria Høst Sattrup
Hvilke indholdsstoffer er der i de produkter, I leverer? I hvor høj grad kan jeres produkter adskilles til genbrug? Og hvor stor er andelen af genanvendt indhold i jeres produkt?
Sådan lyder de primære dokumentationskrav til materialeproducenter på byggeområdet, herunder landets teglværker. Kravene er en del af EU’s taksonomi – et system, der klassificerer om og i hvilket omfang en økonomisk aktivitet såsom et byggeri kan kategoriseres som værende en miljømæssig bæredygtig investering.
Siden 2022 har aktører i byggebranchen skulle rapportere i henhold til taksonomien, men i slutningen af februar i år ændrede det landskab sig pludselig. Det forklarer Anna-Mette Monnelly, der er bæredygtighedsspecialist hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S. Her rådgiver hun både store og små virksomheder i byggebranchen inden for grøn omstilling og regenerative løsninger.
”Der er netop kommet et forslag til nye regler, som vil forenkle EU’s taksonomi i sådan en grad, at 80% af de virksomheder, der oprindeligt var omfattet, nu er ude af scopet. Desuden er der foreslået ændringer til omfanget af skadelige stoffer, der ikke må være anvendt. Det er en markant ændring,” siger Anna-Mette Monnelly.
”Når langt færre virksomheder er omfattet at kravene i EU’s taksonomi, kan det ikke undgås at få en betydning for den grønne omstilling. Det, at kravene gjaldt for alle, har været en stor driver. Og den driver bliver mindre nu,” siger Anna-Mette Monnelly og fortsætter:
Man bør ikke læne sig tilbage
Men selvom kravene vil omfatte færre og muligvis også indebære, at de fleste danske teglværker slipper for direkte dokumentationskrav, er det ikke ensbetydende med, at man kan læne sig tilbage, forklarer Anna-Mette Monnelly:
”Selvom man ikke længere er direkte omfattet af forordningen, vil man som materialeproducent stadig skulle kunne levere valide data til de store bygherrer, som fortsat er omfattet. Så selvom om scoopet i EU’s taksonomi bliver ændret, vil grundpræmissen stadig være den samme i forhold til de udmeldinger, vi har fået fra EU Kommissionen. Og så er det at mindske det negative aftryk på miljø og klima fortsat en lisence-to-opperate for teglværkerne.”
Det ødelægger momentum
Ifølge Anna-Mette Monnelly er ændringerne i EU’s taksonomi ikke kun markante. De risikerer også at sænke farten på det store og vigtige arbejde med at sende EU i en grønnere retning:
”Byggebranchen har været imponerende dygtig til at tage taksonomien til sig. Man har taget kravene alvorligt og set vigtigheden af dem. Man har taget imod og implementeret. Der må man rose byggebranchen.”
Derfor frygter hun, at Omnibus-forslaget undergraver EU’s ambition for en reel grøn omstilling, når man fritager langt størstedelen af aktørerne bl.a. i byggebranchen fra at dokumentere eksempelvis skadelige stoffer og klimapåvirkning. Det risikerer ifølge Anna-Mette Monnelly at få den effekt, at når nye krav lander i fremtiden, så vil branchen ikke have samme incitament til at implementere dem, fordi der vil være en forventning om, at EU alligevel ender med at slække på kravene senere, som det er tilfældet nu. Så det ødelægger både motivationen og momentum.
”Så på mange måder kan man sige at toget er kørt, nu står vi på perronen og er nødt til at tage (Omni)bussen. Og det er ikke den med de gode sæder og kop-holdere. Det er bemærkelsesværdigt, at man så hurtigt efter en implementering af forordninger og direktiver ignorerer de store investeringer, som virksomhederne har gjort for at opfylde lovkravene. CBS har oprettet en uddannelse målrettet CSRD og EU Taksonomi, revisorerne har uddannet ca. 40% af den samlede revisorstand til bæredygtighedsrevision. Flere tusinde virksomheder i Danmark har forberedt sig, oprettet ESG-afdelinger og hyret medarbejdere til arbejdet. Der er udviklet et uendeligt antal IT-løsninger, og den begyndende automatisering, som ville have effektiviseret det hele, kommer man ikke til at se resultatet af. De potentielle besparelser fra det, har jeg ikke set modregnet nogen steder i Omnibus.”
Råd: Fortsæt som før
Men hvor stiller de ændrede krav i EU’s taksonomi de danske teglværker? Og hvordan skal de agere i den nye situation? Spørger man Anna-Mette Monnelly skal de fortsætte som før – også selvom de ikke længere vil blive direkte omfattet af taksonomien:
”Mit råd vil være, at man fortsætter det vigtige arbejde med at dokumentere klimapåvirkningen af ens produkt. Fordi den dokumentation bidrager med en vigtig miljømæssig effekt. Med taksonomien har vi fået skabt et fælles sprog og en fælles forståelse for kriteriernes vigtighed. Derfor giver det ikke mening, at vi stopper nu – data skal bruges alligevel. Godt nok er det færre i dag, der skal indrapportere, men ringene vil stadig sprede sig i vandet. Og nu har vi fået et fælles sprog – det har EU taksonomien virkelig bidraget med”
