Mursten uden aftryk: Matzen Tegl tester CO₂-fangst i storstilet projekt

Fotos: Matzen Tegl

”Vi gør allerede rigtig meget i teglbranchen for at nedbringe udledningen fra vores produktion. Ved at omlægge til biogas, optimere produktionen og udvikle nye typer af mursten har vi som branche taget store skridt i den rigtige og mere klimavenlige retning. Men de nye CO2-krav, der trådte i kraft 1. juli i år, kræver et gearskifte, som er langt større, end vi er vant til.”

Sådan lyder det fra Jacob H. Bendtsen, der er DGNB-konsulent og har arbejdet med bæredygtighed de sidste 15 år – blandt andet ved Matzen Tegl. Over de kommende tre år skal han lede et hold af specialister og forskere, som – i samarbejde med Matzen Tegls produktion i Gråsten – skal teste, om netop dét gearskifte ligger i CO2-fangst.

Styrke og kvalitet skal fastholdes
Med 31 millioner kroner i støtte fra EUDP har Matzen Tegl sat gang i et banebrydende udviklingsprojekt, der over de kommende tre år skal demonstrere, hvordan CO₂ kan opsamles direkte fra teglværkets ovne.

”Vi har været med i andre forsøgsprojekter, hvor vi eksempelvis har brændt mursten med mikroovne og el-ovne, men det går ud over murstenens styrke og kvalitet. Og den går bare ikke. Vi vil ikke gå på kompromis med de egenskaber, danske mursten har i dag. Derfor er vi nødt til at reducere CO₂-en på den gas, vi bruger i dag til at opvarme ovnene. Det tror jeg på, er den rigtige løsning,” siger Jacob H. Bendtsen.

Projektet løber fra august 2025 til oktober 2028, og målet er ambitiøst: at producere mursten med et CO₂-aftryk på under 10 kg pr. ton – en reduktion på over 94 procent sammenlignet med i dag.

Fra røggas til ressource
Projektets første år bruges på analyser og rensning af røggassen, så CO₂-fangstanlægget kan fungere optimalt. Røggassen indeholder blandt andet flour, som kan slide unødigt på de varmevekslere, der skal bruges til selve CO2-fangsten, og dermed ødelægge processen.

”Vi skal med andre ord have lavet en røg, som CO₂-fangstanlægget kan arbejde med. Derefter udvikles selve CO₂-fangstanlægget, mens Topsøe, som er med i projektet, skal se på, hvordan vi kan omsætte den fangede CO₂ til brint eller andre produkter. Drømmen er jo at omdanne det til noget relevant og værdifuldt i stedet for at grave det ned i Nordsøen. Hvis alt går som planlagt, kan overskudsvarmen fra CO2-fangsten sælges videre til det lokale fjernvarmenet, og vandet kan genbruges i produktionen. På den måde bliver projektet både en klimamæssig og økonomisk gevinst,” forklarer Jacob H. Bendtsen.

Når projektet når sin ende i oktober 2028, har projektleder hos Matzen Tegl, Jacob H. Bendtsen et klar ønske for resultatet: ”Så står vi med en sten i hånden, som har samme, høje kvalitet som den, vi producerer i dag. Men vi står også med en sten, der er tæt CO2-neutral, hvis det sideløbende lykkes os at ændre loven, så vi kan trække den solgte energi fra CO₂-fangsten fra i vores EPD’er.”

Ingen vil betale mere for bæredygtighed
CO2-fangst er en omfattende og investeringstung løsning. Betyder det, at danskerne i fremtiden skal så vænne sig til at betale mere for den CO2-neutrale mursten?

Nej, lyder det klart og tydeligt fra Jacob H. Bendtsen.

”Da vi som branche begyndte at købe biogas-certifikater, som et mere bæredygtigt, men dyrere alternativ til naturgas, øgede det naturligt prisen på sten lavet på biogas. Men der var ikke én, der ville give ekstra pris for den grønnere sten. Derfor valgte vi at brænde med biogas, men til samme pris som den oprindelige sten. Vi tog tabet – det var vilkårene. Og jeg tror ikke, det ændrer sig,” siger Jacob H. Bendtsen og fortsætter:

”Netop derfor er det her projekt så interessant, fordi vi forventer, at vi med carbon capture kan reducere vores driftsomkostninger, da vi både sparer energi og kan sælge spildvarmen til eksempelvis fjernvarme. Det betyder, at vi med CO2-fangst forhåbentlig bliver i stand til at holde samme prisstruktur – eller i bedste fald reducere den. For ingen vil betale mere for bæredygtighed – desværre.”