Nye fælles krav og rammer er på vej i byggevareforordningen, og det kan få stor betydning for materialeproducenter i hele EU – også de danske tegl- og mørtelværker. Men hvilken? Det forsøger chefkonsulent i DI Byggeri, Jakob Thaysen Rørbech, at give svar på.
Foto: AI-Illustration
Hvor ser du de største muligheder i den nye byggevareforordning?
”Man kan sige, at selve målet om at ensrette miljødata er det rigtige. Det er vejen derhen, der kan blive svær. Der ligger også klare fordele i at få det store og meget varierede EPD-landskab, som varierer fra land til land, mere strømlinet og fælles for EU. Vi får harmoniseret bæredygtighedsdata og oplysningspligt for alle byggevarer på tværs af alle EU-lande. Det ligger der mange fordele i, som modsvar til den konstante opblomstring af nye miljømærker og private certificerings- og godkendelsesordninger, som typisk også varierer fra land til land. Det samme gælder for brugte produkter, som både kommer til at give udfordringer og muligheder.
Med den nye byggevareforordning er der lagt op til, at man bliver en egentlig producent af brugte produkter, og med det følger et meget mere konkret ansvar for, hvad de her produkter kan og ikke kan. Her kan byggevareforordningen give en vigtig ramme, så markedet for brugte materialer og produkter ikke fortsætter med at være lige så meget wild west, som det er i dag.
Vi ser også frem til, at der med den nye byggevareforordning sker en genstart af hele standardiseringssystemet, som har stået stille meget længe. Rigtig mange produktstandarder har ikke været opdateret i mange år. Det bliver de nu.”
Hvad skal teglproducenter konkret gøre nu?
”I første fase, som pågår nu, og som handler om at indsamle viden fra medlemslandene, har vi brug for hjælp til at sikre, at vi får fundet de rigtige, nuværende produktkrav, så vi ikke overser noget. I anden fase, der handler om standardisering, har vi brug for materialeproducenter med ekspertise og viden, der vil være med til at sætte sig ind i rummet og hjælpe med at udvikle regnemetoderne for de enkelte materialer – som modsvarer det, de enkelte medlemslande har brug for at vide. Her får vi brug for tekniske kompetencer og dedikeret tid til at skrive de rigtige standarder.
Så dem der har lysten og overskuddet til at være med til at skabe det fremadrettede marked for byggevarer i EU, de må meget gerne byde sig til. Den fase går med al sandsynlighed i gang om halvandet år.”
Hvad gør DI Byggeri for at støtte de danske materialeproducenter?
”Vi gør flere ting. Vi arbejder bl.a. med at udbrede viden i de enkelte producentområder, så de danske materialeproducenter ved, hvad der er på vej, hvad vi ser af muligheder og udfordringer, og hvordan de kan involvere sig undervejs – herunder Danske Tegl og andre store materialeproducentforeninger.
Vi deltager også på de mere horisontale emner som brand, bæredygtighed og afgasning af farlig kemi til indeklimaet, som går på tværs af produktgrupper. Det indebærer løbende dialog med industrien i forskellige DI-netværk, hvor vi deler informationer og samler branchens bekymringer, som indspil til de danske lovgivere og til de europæiske processer.”
Hvor ser du de største muligheder i den nye byggevareforordning?
”Man kan sige, at selve målet om at ensrette miljødata er det rigtige. Det er vejen derhen, der kan blive svær. Der ligger også klare fordele i at få det store og meget varierede EPD-landskab, som varierer fra land til land, mere strømlinet og fælles for EU. Vi får harmoniseret bæredygtighedsdata og oplysningspligt for alle byggevarer på tværs af alle EU-lande. Det ligger der mange fordele i, som modsvar til den konstante opblomstring af nye miljømærker og private certificerings- og godkendelsesordninger, som typisk også varierer fra land til land. Det samme gælder for brugte produkter, som både kommer til at give udfordringer og muligheder.
Med den nye byggevareforordning er der lagt op til, at man bliver en egentlig producent af brugte produkter, og med det følger et meget mere konkret ansvar for, hvad de her produkter kan og ikke kan. Her kan byggevareforordningen give en vigtig ramme, så markedet for brugte materialer og produkter ikke fortsætter med at være lige så meget wild west, som det er i dag.
Vi ser også frem til, at der med den nye byggevareforordning sker en genstart af hele standardiseringssystemet, som har stået stille meget længe. Rigtig mange produktstandarder har ikke været opdateret i mange år. Det bliver de nu.”
Hvad skal teglproducenter konkret gøre nu?
”I første fase, som pågår nu, og som handler om at indsamle viden fra medlemslandene, har vi brug for hjælp til at sikre, at vi får fundet de rigtige, nuværende produktkrav, så vi ikke overser noget. I anden fase, der handler om standardisering, har vi brug for materialeproducenter med ekspertise og viden, der vil være med til at sætte sig ind i rummet og hjælpe med at udvikle regnemetoderne for de enkelte materialer – som modsvarer det, de enkelte medlemslande har brug for at vide. Her får vi brug for tekniske kompetencer og dedikeret tid til at skrive de rigtige standarder.
Så dem der har lysten og overskuddet til at være med til at skabe det fremadrettede marked for byggevarer i EU, de må meget gerne byde sig til. Den fase går med al sandsynlighed i gang om halvandet år.”
Hvad gør DI Byggeri for at støtte de danske materialeproducenter?
”Vi gør flere ting. Vi arbejder bl.a. med at udbrede viden i de enkelte producentområder, så de danske materialeproducenter ved, hvad der er på vej, hvad vi ser af muligheder og udfordringer, og hvordan de kan involvere sig undervejs – herunder Danske Tegl og andre store materialeproducentforeninger.
Vi deltager også på de mere horisontale emner som brand, bæredygtighed og afgasning af farlig kemi til indeklimaet, som går på tværs af produktgrupper. Det indebærer løbende dialog med industrien i forskellige DI-netværk, hvor vi deler informationer og samler branchens bekymringer, som indspil til de danske lovgivere og til de europæiske processer.”
