Tema: Tranformation af murværk
De bygninger, der allerede er bygget, skal bruges i længere tid og på nye måder. Det mantra har fået tiltagende fokus i byggebranchen. Men murstenens nye rolle som en ydre skal frem for det bærende og formgivende element, udfordrer evnen til at transformere nyere bygninger, mener erfaren tegnestueleder.
Der er et før og et efter, når man arbejder professionelt med at transformere gamle, murede byggerier. Det mener Esben Dannemand, der er arkitekt og tegnestueleder hos Anna Mette Exner Arkitektur.
Og han ved om nogen, hvad han taler om. På CV’et kan han skrive mere end 15 års erfaring med restaurering og transformation af bygninger. Og tegnestuens opgaver tæller alt fra middelalderkirker og gamle gårde med bindingsværk til nyere industribygninger, der skal skifte funktion.
Han har stort set ikke haft et byggeri i hænderne, som ikke på den ene eller anden måde har indeholdt mursten. Og det med god grund, lyder det fra Esben Dannemand: ”Vi står med en virkelig lang, dansk bygningskultur på omkring 1000 år, som er centreret omkring murværk. Derfor er mængden enorm. Og derfor spiller murværk en meget central rolle, når vi som samfund skal blive bedre til at bevare og transformere de bygninger, vi allerede har.”
Tegl er ikke længere bærende
Selvom murværk fylder meget i hænderne på de arkitekter, der som Esben Dannemand arbejder med transformering og bevaring, er der stor forskel på, hvilken rolle tegl spiller i bygningen. Og den rolle har ifølge Esben stor betydning for evnen til at transformere.
”Før i tiden havde teglstenen to vigtige funktioner. Den udgjorde den bærende konstruktion i bygningen. Og så var den med til at skabe bygningens udtryk. Eller sagt på en anden måde: Det var teglstenens egenskaber, der bestemte, hvordan bygningen kom til at se ud. Det er også noget af det, mange sætter stor pris på ved ældre murværk – de detaljer og udsmykninger, der ofte følger med,” siger Esben Dannemand.
Ny byggestil har konsekvenser
Men i det 20. århundrede sker der et skifte, da beton i stigende grad overtager rollen som bærende konstruktion.
”Det betyder, at vi står med en masse bygninger fra nyere tid, hvor tegl – i stedet for at være bygningen og bygningens karakter – udelukkende fungerer som en skal og som et middel til at gemme det, der i virkeligheden er bygningen, nemlig beton,” siger Esben Dannemand.
Det skifte betyder ifølge ham, at nyere tids bygningskultur med tegl har arbejdet direkte imod dens karakter, og det har konsekvenser, når de med tiden skal transformeres: ”Potentialet ligger i de murede byggerier, som er bygget i en tid, hvor murstenen var i centrum. De er ofte fyldt med smukke, murede detaljer. De er holdbare, stærke og kræver ofte lavt vedligehold. De er typisk opført med kendte teknikker, som er nemme for os at arbejde videre med, når man skal transformere, og der er ofte anvendt kalkmørtel, som gør dem nemme at adskille og genbruge. Rigtigt murværk kan mures både om og til, omfuges og udskiftes. ”Og når tegl som materiale ikke er i centrum, besværliggør det muligheden for at transformere bygningen. I de tilfælde, hvor tegl er blevet til en skalmur, får vi svært ved at genbruge, fordi det simpelthen ikke ligger i byggeteknikken at mure om,” forklarer Esben Dannemand.
Æstetik og levetid skal veje tungere
Hvis man gerne vil bevare mere – også på sigt – skal nutidens bygherre have det lange lys på. Også selvom det kan koste mere på den korte bane, mener Esben Dannemand: ”De bygninger, vi sætter pris på, som er smukke og af høj kvalitet, er også de bygninger, vi vedligeholder – og dermed de bygninger, der lever længst. Det er bæredygtigt. Derfor er mursten et helt afgørende materiale i fremtiden, fordi folk elsker karakteren, de smukke detaljer der kan skabes med mursten og med det godt håndværk. Den indsats og den investering, det kræver, øger til gengæld levetiden på et byggeri. Derfor håber jeg, at vi med tiden vil bevæge os derhen, hvor argumenter om holdbarhed, høj æstetik og lang levetid vil veje tungere. Især når man gerne vil bevare mere.”
Foto: Martin Gravgaard
