Så lykkedes det! I påsken kom jeg for alvor i gang med at udforske den forførende verden af underholdning og viden, der er at finde i podcastuniversetJeg var nysgerrig på fremtiden og fandt gode svar. 

Svend Brinkmann og hans briks har nu lært mig, at arkitektur og psykologi er ganske tæt knyttet sammen. Fremtidsforskeren Anne Skare har bl.a. overbevist mig om, at verden bliver god igen – ligesom byggeriet jf. adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, igen bliver smukt.  

Skylles klimadebatten ud med corona-badevandet? 

Jeg har i de seneste uger talt med mange om, hvordan fremtiden mon kommer til at tegne sig. Her har flere spurgt mig, om ikke al snakken om klima vil forstumme i den danske byggebranche? For nu har vi jo helt andre og mere alvorlige økonomiske udfordringer at adressere, lyder betragtningen.  

Her er svaret et klart nej. 

Alt arbejdet med nye klimainitiativer, CO2-reduktion og mit engagement i regeringens klimapartnerskab bliver ikke skyllet ud med badevandet. 

For klima og CO2 fylder stadigvæk meget i bevidstheden hos politikere, bygherrer og borgere. Ja, vel egentlig hos os alleOg det vil det fortsætte medDer er nemlig rigtig mange gode grunde til at bruge den grønne omstilling som løftestang til vores videre rejse efter COVID-19. Borgere og kunder efterspørger det fortsat – og klimaet har behov for det. 

Vi er nået langt i Danmark 

Heldigvis er vi i Danmark i mange sammenhænge rigtig langt i forhold til vores arbejde med reducering af CO2-udledning. 

De danske teglværker har allerede reduceret deres udledning af CO2 med 48 pct. og opererer i dag med en imponerende nul-spildsproduktionBaggrunden er, at teglværkerne historisk set altid har styret efter god gammeldags sund fornuft og hensynet til økonomien og miljøet 

Forude venter nu arbejdet med at optimere yderligere på forbruget af energi og råvarer, så regeringens målsætninger på området kan nås. Det skal nok lykkes, for udgangspunktet er godtog det giver rigtig god mening for producenter, borgere, klima og klode. 

Tilbage til fremtiden – og strikketøjet 

Men hvordan vil vi mon bygge og bo i fremtiden? Det er spændende at hørehvor stort et sammenfaldder er i budskaberne fra fremtidsforskeren, psykologen og bygherren. De peger alle på, at vi nu vender tilbage til det nære og kendte. 

Under og efter svære tider, så er tryghed og genkendelighed vigtigt for os mennesker. Vi trænger ikke til vilde og spacy ting nuSelvfølgelig vil vi gerne have noget nyt, men det skal være holdbart, bæredygtigt og samtidig have en reference tilbage til historien. Se bare strikketøjets fremtog i stuerne de seneste uger. Det er hygge og tryghed på den helt store klinge. 

Ny nationalromantisk ære 

På samme måde vil vi i fremtidens byggeri se tydeligere referencer til byens historie. Flere vil søge inspiration i de gamle kvarterer, som vi elsker at besøge med deres hygge og historie. Deres detaljerigdom i arkitekturen gør os gladeog det krydderi kommer tilbage i en ny form. 

Vi vil med andre ord se en bevægelse tilbage mod vores rødder. Identitet, historie og tryghed bliver nogle af de nye ledestjerner. Vi er på vej ind i en nationalromantisk periode, som Anne Skovbro kalder det. Jeg glæder mig til at se alle de kommende smukke byggerier i tegl, krydret med smukke detaljer tvistet på nye måder. 

For æstetik og dygtigt håndværk, udført af gode materialer, er ubetinget det mest holdbare og bæredygtige, vi kan vælge at skabe til os selv og fremtiden.