Byggeriet står i øjeblikket foran den største gamechanger gennem tiderne: Implementeringen af klimaklogt og bæredygtigt byggeri. Den frivillige bæredygtighedsklasse er sendt i luften, og arbejdet med at forfine retningslinjerne – så det kan blive til et værdifuldt redskab til fremme af bæredygtigt byggeri i Danmark – er i fuld gang.

I den kommende tid skal der kigges på deadlines, regnemetoder, referencegrundlag, differentiering mellem bygningstyper, -dele og -størrelser og mange flere detaljer.

Men to væsentlige parametre lader til at være gledet i baggrunden i de nuværende diskussioner, nemlig holdbarhed og cirkulær økonomi.

Ambitiøs byggebranche

Klima og reduktion af CO2-udledning er på alles læber – og med rette. Vi skal lægge os i selen for at reducere vores udledninger og ressourceforbrug så hurtigt og klogt som muligt.

Emnet bliver da heldigvis også taget overordentligt seriøst. Talrige aktører presser på politisk for at få strammet kravene om CO2-afgifter, branchen efterlyser selv nye krav om grænseværdier for indlejret CO2 i nybyggeri osv.

Vi ser talrige seriøse spillere fra tegne- og regnestuer, der præsenterer nye og tidsnære strategier om at leve op til målet om at klimavenligt og bæredygtigt byggeri.

Vi ser flere og flere bygherrer, som annoncerer klare målsætninger om at bygge certificeret, f.eks. efter DGNB eller med Svanemærket.

Vi ser materialeproducenter, der investerer store summer i produktudvikling og produktionsoptimering, så udledningen af CO2 og materialeforbrug minimeres. Her er cement / beton- og teglbranchen, plastindustrien m.fl. alle eksempler på yderst ambitiøse spillere.

Power to X, fangst og lagring af CO2 osv. er nu topemner. Med andre ord, viljen er der.

Men fremtidens store udfordring er ikke CO2

Men hvordan ser planen ud? Dykker man ned i retningslinjerne for den frivillige bæredygtighedsklasse, anvendes en betragtningsperiode på 50 år til beregning af en ny bygnings klimaaftryk. Det betyder, at man afregner al CO2, som er udledt i forbindelse med produktion af materialer, ved anlæg osv., på 50 år.

Med den korte tidshorisont indføres et incitament til at bygge med så klima-let et aftryk som muligt. Det giver måske umiddelbart god nok mening i en klimakontekst.

Men, for der er et men. Inden for en overskuelig fremtid, så taler vi ikke længere kun om global opvarmning og CO2. Det kan – og vil vi fikse – og derfor vil det blive løst. 

Nej, vi kommer derimod til at tale rigtig meget og længe om kritisk, global ressourceknaphed. 

Mangel på de råvarer, som vi har brug for i byggeriet. Det er fremtidens helt store udfordring.

Det er derfor tvingende nødvendigt, at vi ikke nøjes med at lægge pres på reduktion af energiforbrug og CO2-udledning her–og–nu, selv om det kan synes oplagt og logisk.  

Optimal udnyttelse af vores ressourcer

Det er tvingende nødvendigt også at bygge langtidsholdbart ved at gøre kloge design– og materialevalg, så bygningerne kan stå i generationer fremover. For det mest bæredygtige byggeri er det, som holder længe og som ikke skal renoveres eller nedrives hurtigt. 

Viser det sig med tiden alligevel nødvendigt at ty til nedrivning, så er det tvingende nødvendigt, at vi i dag indtænker den cirkulære økonomi, hvor materialer holdes på det højeste værdiniveau længst muligt. På den måde sikrer vi den mest optimale og langvarige udnyttelse af klodens ressourcer. 

Spørgsmålet er bare, hvordan vi kan sikre, at vi spiller på både den korte og den lange bane? 

Suppler klimaberegningen

Løsningen kan være at supplere den etablerede klimaberegning – betragtningsperioden på 50 år – med et vægtet og prioriteret mål, der belønner og udløser ekstra point til byggerier, som er langtidsholdbare.  

Selvfølgelig skal vi i tillæg hertil også have et vægtet og prioriteret mål, der belønner byggerier, som i sit design og materialevalg præsterer genbrug og genanvendelse og dermed lukker loopet i den cirkulære økonomi med respekt for klodens ressourcer. 

Herved opnår vi samlet tre vigtige mål. Vi fremmer reduktionen i udledning af CO2 her og nu, vi sikrer at bæredygtige bygninger med lang holdbarhed prioriteres og vi sikrer, at ressourceforbruget optimeres ved at prioritere den cirkulære økonomi. 

Lad os således spille på alle tangenter! 

Artiklen blev bragt i Politikkens indstik Grøn Omstilling og kan også læses her på side 2.