Lars Storr-Hansen har sat sig i stolen som direktør i Danske Arkitektvirksomheder. Her bliver hans fortid fra Dansk Byggeri og dermed store kendskab til store dele af byggeriets værdikæde sat i spil, fordi samarbejde på tværs bliver afgørende – især for den grønne omstilling af byggeriet, hvor han ser arkitekterne gå i front.

Spørger du den nye frontfigur for brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder, hvad der er særligt kendetegnende for hans medlemmer, falder svaret prompte: Deres helhedssyn.

”Som arkitekt er man i stand til at se mange dimensioner – for eksempel når man taler om bæredygtighed. Her har danske arkitektvirksomheder ikke kun fokus på den miljømæssige bæredygtighed. Et byggeri skal også være økonomisk, socialt og kulturelt bæredygtigt. Det helhedssyn synes jeg, er noget af det mest karakteriserende for vores medlemmer. Det er en del af deres grund-DNA,” lyder der fra Lars Storr-Hansen, der siden december har kunne kalde sig direktør for Danske Arkitektvirksomheder.

Selvom titlen stadig er relativt ny, er han ikke i tvivl, da vi spørger ham, hvilke vigtige opgaver der ligger foran ham – både på kort og lang sigt:

”Her og nu er det en række direktiver fra EU, som har direkte betydning for vores medlemsvirksomheder. Det er blandt andet energirenoveringsdirektivet, det nye bygningsdirektiv og byggeforordningen. Så er der andre rammer, som er mere nationale, og som har udfordret danske arkitektvirksomheder gennem lang tid. Et eksempel er byggesagsbehandlingstider. Situationen i Københavns Kommune og flere andre kommuner rundt omkring i landet er virkelig begrædelig, og det er bare blevet værre. Det skal vi have fokus på sammen med DI.”

Og så ligger der ifølge Lars Storr-Hansen en vigtig opgave for ham som ny direktør, der handler om at kigge på den måde, danske arkitektvirksomheder arbejder på – især den måde de indgår i udbud og offentlige konkurrencer.

”Her er det altså gået galt gennem mange år. I dag ser vi jo sager, hvor man som arkitektvirksomhed dybest set leverer et halvt projekt til ingen honorar. Det er spild af virksomhedernes ressourcer, det er spild af samfundets ressourcer, og det er en meget uheldig udvikling, som har været i gang i rigtig mange år. Det skal stoppes nu. Det kræver et tættere samarbejde og dialog med resten af byggeriets værdikæde, så vi sammen ændrer måden, vi gør tingene på i dag.”

Så er der selvfølgelig hele bæredygtighedsdagsordenen, som Lars Storr-Hansen kalder for en absolut her og nu-opgave for Danske Arkitektvirksomheder. Her ser han muligheder i den erfaring, han tager med sig fra stillingen som direktør i Dansk Byggeri:

”Hvis vi skal lykkes med den bæredygtige omstilling – både som arkitekter, men også i samfundet i det hele taget – så kræver det samarbejde på tværs. Jeg tror, at jeg med min baggrund fra Dansk Byggeri har et godt udgangspunkt for at kunne facilitere netop det samarbejde, fordi jeg kender en rigtig stor del af byggeriets værdikæde – fra producenter og transportører over engros-ledet til de udførende. Bæredygtighed er en innovativ proces, og innovative processer opstår kun i samarbejde. I byggeriet har vi historisk været rigtig gode til at suboptimere. Vi har haft for vane at sidde med hver vores lille del af et fælles byggeprojekt – uanset om vi var den, der designede, dem der projekterede eller dem der opførte. Den suboptimering skal vi væk fra – det kræver bedre samarbejde i hele værdikæden.”

Set fra Lars Storr-Hansens stol spiller de danske arkitektvirksomheder en absolut nøglerolle i den grønne omstilling af byggeriet:

”Jeg ser i høj grad vores medlemmer som dem, der går forrest, som dem der tegner ideerne og har kapaciteten til at lede hele den bæredygtige udvikling i byggeriet. Det vil vi i Danske Arkitektvirksomheder gerne arbejde for. Det kræver, at vi får tilpasset de rammer, vi arbejder indenfor og tilpasset den måde, vi driver forretning på.”

Men hvordan ser den nye direktør i Danske Arkitektvirksomheder egentlig på det murede byggeris rolle i den grønne omstilling?

”Det murede byggeri er jo holdbart byggeri. Derfor ser jeg det spille en væsentlig rolle. Det murede byggeri er også en stor del af vores kulturarv, og en væsentlig del af vores bybillede i dag og forhåbentlig også fremover. Især når det kommer til renovering, bevaring og transformering af den nuværende bygningsmasse. Vi skal fremadrettet blive langt bedre til at bruge de bygninger, vi allerede har og transformere dem til nye funktioner. Den grønne omstilling kræver nemlig også, at vi bygger mindre nyt – og den kræver mere genbrug og cirkulære løsninger. Her er en virksomhed som Gamle Mursten et godt eksempel. For der ligger altså et kæmpe potentiale i det unikke for murstenen som materiale – at den kan genbruges i samme form i nye byggerier.”