Affaldsmaterialet ”slamaske” er i dag mest kendt som det sidste led i affaldsprocessen. Og netop dét forsøger Frederikke Brandt Feldthus at lave om på. Foreløbige resultater fra hendes nystartede ph.d.-afhandling på DTU Sustain peger på, at slamaske kan udnyttes til at forbedre kvaliteten af mursten og potentielt være med til at revolutionere teglproduktionen i en mere bæredygtig retning.

Teglbranchen har historisk set gjort en stor indsats for at mindske sin energiudledning. Branchen var blandt de første i Danmark til i fællesskab at indføre energiledelse for den samlede branche. Og de danske teglværker har siden 1890 energieffektiviseret med blandt andet fuld recirkulation af vand, ler og sand, udnyttelse af overskudsvarme fra oven til tørrekammeret og reduktion af materialebrug til hulstene. Men tiden er inde til nye løsninger, mener Frederikke Brandt Feldthus, ph.d.-studerende på DTU:

”Teglbranchen har taget imod den grønne omstilling med åbne arme, og de efterspørger nu innovative løsninger til at hjælpe teglindustrien endnu længere hen mod at indfri regeringens klimamål om 70% CO2-reduktion i 2030.”

Det er lige præcis disse løsninger, Frederikke Brandt Feldthus leder efter i sin ph.d. fra DTU, hvor hun undersøger muligheden for at anvende slamaske som en delvis erstatning for ler i fremstilling af mursten.

Fra affaldsmateriale til potentiel guldmine
DTU Sustain og Danske Tegl er partnere i Horizon Europe projektet AshCycle, som har fokus på genanvendelse af uudnyttede affaldsasker.

”Slamasken er allersidste led i en lineær affaldsproces. Det er denne proces, vi på DTU Sustain og jeg i min ph.d.-afhandling forsøger at præge i en cirkulær retning,” fortæller Frederikke Brandt Feldthus.

Slamaske genereres på spildevandsrensningsanlæg under afbrændingen af spildevandsslam. I Danmark blev der sendt mellem 22.000-24.500 tons slam til forbrænding om året i perioden 2017-2021. En ret stor portion affaldsmateriale – eller potentiel guldmine? Slamasken indeholder nemlig en masse oxider og mineraler, som også findes i tegl. Indledende undersøgelser i ph.d.-projektet har vist, at mineralernes tilstedeværelse i kombination med andre elementer kan forbedre murstenens egenskaber:

”Der er nogle elementer i slamasken, f.eks. jern og kalium, som kan lede varmen og på den måde føre mere varme rundt i materialet under opvarmningen. Dét i kombination med et lavere smeltepunkt gør, at murstenene muligvis kan brændes ved kortere tid eller ved lavere temperaturer,” fortæller Frederikke Brandt Feldthus.

En potentiel udfordring ved affaldsmaterialer som slamaske er dets indhold af tungmetaller, som er skadelige for såvel naturen som mennesker. Dem er der behov for at ekstrahere fra slamasken. Udover tungmetaller indeholder slamaske også fosfor, som, i modsætning til tungmetaller, er et råmateriale, vi er ved at løbe tør for. DTU Sustain har derfor udviklet et patent på en behandling, der skal ekstrahere både fosfor og tungmetaller fra asken, som virker vel efter hensigten. Til trods for ekstraheringen vil der dog fortsat være tungmetaller til stede i asken – men også i den henseende viser slamasken i mursten lovende resultater, fortæller Frederikke Brandt Feldthus:

”Indtil videre sker der ikke en særlig stor udvaskning af tungmetaller, når jeg brænder dem i murstenene, fordi tungmetalkoncentrationen i asken er lav. De resterende tungmetaller brænder simpelthen fast og indgår i en fase med leret i stedet for at flyde frit ud. Det er en rigtig positiv ting.”

Næste skridt i processen mod brugbare resultater

Ifølge Frederikke Brandt Feldthus er potentialet for at anvende slamasken i murstenene med positiv effekt stort. Og med en samlet indsats og interesse fra både forskningsverdenen og industrien er målet med projektet, at askemurstenene kommer ud af laboratoriet og ind på teglværkerne. Det næste skridt for ph.d.- projektet er et samarbejde mellem DTU Sustain og Petersen Tegl A/S, hvor en pilot-produktion i mindre skala sættes i værk.

”Det bliver interessant at se, om de lovende resultater fra laboratoriet kan føres med videre ude på teglværkerne,” fortæller Frederikke Brandt Feldthus.

  • Hvad: DTU Sustain og Danske Tegl er partnere i Horizon Europe projektet AshCycle, som har fokus på genanvendelse af uudnyttet affaldsaske. Gennem AshCycle samarbejder DTU og Danske Tegl om at udnytte ressourcer fra slamaske. Udgangspunktet er at ekstrahere fosfor fra asken og bidrage til en mere miljøvenlig teglproduktion med hjælp fra ph.d.-studerende på DTU Sustain, Frederikke Brandt Feldthus, der arbejder med at inkorporere asken i produktionen af mursten.
  • Hvornår: Ph.d.-afhandlingen løber fra d. 1. april 2023 til d. 31. marts 2026
  • Vil du følge med?: Frederikke Brandt Feldthus kommer – som en del af ph.d.-afhandlingen – løbende til at udgive videnskabelige artikler om fremskridt og ny viden. Samtidig kan man følge med på AshCycle Project’s hjemmeside og LinkedIn, der løbende opdateres.