Kender du følelsen af at passere en bygning, som får sig til at stoppe op, fordi en særlig detalje eller et greb i konstruktionen og arkitekturen gør, at det er svært at slippe blikket fra den?

Årets første udgave af Tidens Tegl er på mange måder dedikeret til det inspirerende murværk. Du kan bl.a. møde Holger Dahl, der er arkitekturredaktør på Berlingske. Vi har bedt ham udpege to murede byggerier – et ældre og et nyere – som han finder særligt inspirerende.

Du får også fornøjelsen af at hilse på Emma Amalie Liv Nielsens. Hun er murerlærling på U/NORD i Hillerød. Og til april repræsenterer hun murerfaget ved DM i Skills. Vi har talt med hende om kærlighed til mursten, og hvordan man bedst forbereder sig til det store årlige danmarksmesterskab for elever på erhvervsuddannelserne.

Vi har også talt med Jacob Hallum Bendtsen fra Gråsten Teglværk. Som leder af projektet ReMaBrick forsøger han sammen med forskere at finde den perfekte opskrift på en mursten, der både kan nedbringe CO2-aftrykket fra produktionen, mængden af ler i stenen og antallet af udtjente vindmøllevinger, som sendes til deponi.

Klik ind her og læs Tidens Tegl marts 2024

God læselyst!

Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST