Blogindlæg: Klima, byggeri og præstationsangst

Jeg overtog i starten af jobbet hos DANSKE TEGL en invitation til at holde et oplæg ved Norsk Murmesterforenings Årsmøde i Oslo. ”Klart, det gør jeg da rigtig gerne!”, var mit helt naturlige svar. Der er skønt i Oslo, og jeg kan næsten forstå alt, hvad de siger.

Mindre kæk var jeg dog, da jeg måtte sande, at emnet var ”Bygningsmaterialer der tåler de nye klimaudfordringerne med vildere vejr frem mod 2100”. Det lød frygtelig teknisk og min første tanke var at sende alle mand fra Murværkscentret hos Teknologisk Institut afsted på mine vegne. Men heldigvis overtog stoltheden og jeg besluttede mig for at droppe al præstationsangst og løfte opgaven selv. Det blev en rejse til ny viden om klima og byggeri og væk fra præstationsangsten.

Klimaforandring – holder prognoserne?

Lidt kritisk har jeg alle dage været, så et lille klimatjek var indledningsvis påkrævet. Rapporterne fra FN’s klimapanel, IPCC, fjernede den sidste skepsis. Vejrudsigten for Kloden er videnskabeligt veldokumenteret og barsk! Det vildere vejr med hyppigere og kraftigere nedbør, som vi har oplevet allerede, intensiveres. Det samme gælder for stormene. De bliver også hyppigere og kraftigere.

På den baggrund har FN udsendt 19 anbefalinger, der anviser forbehold, som alle lande bør tage hurtigst muligt. Seks af disse omhandler direkte eller indirekte forhold, der vedrører bygninger!

Udsigt til 290% mere råd i Norge

Det tog ikke mange sekunder på nettet at finde Norges regeringsplan for klimatilpasning. Det er ganske klar tale. Norsk Metrologisk Institut forudser, at 2,4 mio. bygninger i 2100 vil være i højrisiko for råd-skader. Det er en stigning på 290% i forhold til i dag. Tænk sig, hvor mange mennesker der bliver ramt. Regeringens analyse åbenbarer følgerne, hvor eksemplerne er mangfoldige og de taler for sig selv:

  • Øgede sundhedsudgifter pga. konsekvenser af skimmeleksponering
  • Ringere ejer-økonomi pga. stigende behov for vedligehold af bygningerne
  • Behov for investeringer i øget beredskab
  • Stigende forsikringspræmier
  • Ejendomme der slet ikke kan forsikres
  • Attraktive områder bliver u-attraktive (ejendomsværdi falder).

I bund og grund en ret skræmmende liste med alvorlige konsekvenser for samfundet og for den enkelte borger og bygningsejer.

Heldigvis kunne jeg berolige nordmændene med, at der er hjælp at hente. De skal bare bygge i murværk og på de rette steder. Det er altid rart at være budbringeren med de gode løsninger.

Vel tilbage i Danmark undersøgte jeg af nysgerrighed, hvordan det ser ud i lille Danmark. Ja, der er selvfølgelig forudsigelser om det samme vildere vejr, men ikke et ord om bygninger. De danske anbefalinger handler om bortledning af vand gennem større kloakker mv. og om afværgeforanstaltninger i landbruget.

Okay, vi kan være sikre på, at vi har mad på bordet. Imens stormene rusker derude…..

Et tjek af Regeringens dugfriske handleplan for FN’s verdensmål indeholder ikke et eneste ord om bygninger eller om at sikre sunde boliger til borgerne i fremtidens Danmark.

Det der tidligere blev anset for at være 100 års hændelser, f.eks. storme og ekstrem nedbør, vil ske meget hyppigere og med en større kraft end hidtil. Fremtidens huse bør derfor bygges efter standarder, der tager højde for den nye vejrudsigt. Alternativt risikerer vi, at nedbør fra oven giver skader på vores hjem, hospitaler, kontorbygninger mv.

Peter Tanev fra TV2 Vejret fortæller, at skaderne fra stormen i 1999 kostede 17 mia., og at det blev betragtet som en 1000 års hændelse. En tilsvarende storm gentog sig 5 år efter.

I uge 17 satte DR fokus på klimaforandringerne og lad dette være et opråb til politikere og andet godtfolk til at rette kikkerten mod vores bygninger og foretage et servicetjek af, hvordan vi bygger til fremtidens vejr. Har vi overblik over konsekvenser og omkostninger for stat og samfund? Er de bygninger vi bygger i dag i stand til at klare mosten?

2017-07-24T09:53:48+00:0026 april, 2017|