Foto: Mikkel Meister
Opgaven lyder som følger: Brug tegl i så mange af byggeriets dele som muligt. Og hold mængden af CO₂ på max 5 kg pr. m2. Om få år resulterer det i et etagehus med boliger, som forhåbentlig kan gøre byggebranchen meget klogere på, hvordan vi bygger med tegl som materiale på en mere bæredygtig måde.
Ideen opstod i kølvandet på en stigende materialedebat i byggebranchen. En debat, som ifølge Jørgen Søndermark, er præget af, at man ofte kommer til at sammenligne pærer med appelsiner:
”Når træindustrien går ud og bryster sig af, at den er tæt på CO₂-neutral, resulterer det som regel i et svar fra betonindustrien: Jamen, vores materiale kan ikke brænde. Og imens lyder hovedargumentet fra teglbranchen, at deres materiale kan holde i flere hundrede år. Så hvordan pokker sammenligner man så på tværs, når man gerne vil bygge med et så lavt klimaaftryk som muligt? For alle udsagn er jo legitime.”
Samtidig er materialer begyndt at fylde mere procentvis i CO₂-regnskaberne. Derfor valgte Realdania By & Byg at sætte fokus på netop materialer i to udviklingsbyggerier, som er under opførelse i Fredericia. Et etagehus bygget i træ. Og et bygget i tegl. Begge med et så lavt CO₂-aftryk som muligt – og med Jørgen Søndermark fra Realdania By & Byg som projektleder.
Men hvad skal der komme ud af projektet – ud over to boligbyggerier med lavt klimaaftryk?
”Lidt naivt set håber vi at blive klogere på, hvilket materiale vi skal bygge med i fremtiden. Men så simpelt et svar får vi nok ikke. Til gengæld håber vi at få svar på, hvad de forskellige materialer kan tilbyde os i en fremtid, hvor vi skal bygge med at langt lavere CO₂-aftryk.
Opgaven for vores to teams lyder på at benytte henholdsvis træ og tegl som materiale i så mange af etagebyggeriets dele som muligt. Og vigtigst af alt at gøre det på en måde, så mængden af CO₂ udledt fra selve materialerne bliver max 5 kg pr. m2. Og jeg tør godt afsløre, at det kæmper man med både i træhuset og i teglhuset. Til gengæld er det også ret interessant, at de ikke er superlangt fra hinanden.
Det pres om at komme ned på 5 kg CO₂ klemmer jo nogle nye løsninger ud, og det presser rådgiverne til at tænke anderledes og innovativt. Målet er ikke at finde en ”vinder”, men at udfolde de styrker og svagheder, som hvert materiale fremviser, så vi på sigt kan anvende henholdsvis træ og tegl optimalt – også set i en klimakontekst.”
Hvilke udfordringer er I stødt på med tegl som det primære materiale i det ene etagehus?
”Det svære bliver faktisk at arbejde meget med den almindelige mursten, for den er dyr CO₂-mæssigt. Derfor kredser vi lige nu om en alternativ og mere bæredygtig løsning i form af en tegl-hulblok. Det en genial opfindelse, fordi den kommer med sin egen isolering gennem de huller, der allerede er i blokken. Og hullerne i sig selv sænker også aftrykket, fordi det giver mindre materiale. Derudover brændes den også ved lavere temperaturer. Men den indeholder også lidt af et dilemma ift. det visuelle udtryk. For en tegl-hulblok skal pudses op. Og dermed mister man fornemmelsen af et klassisk teglhus.”
Hvor er styrkerne ved tegl som materiale?
”Der er ingen tvivl om, at vi er meget bedre kørende her brandmæssigt end eksempelvis med træ. Holdbarhed er også en klar styrke ved tegl. Og så har tegl også en æstetisk styrke.
Hvis du går på gaden og spørger tilfældige mennesker, så vil mange uden tvivl svare, at et rigtigt hus er lavet af mursten. Fordi vi i Danmark har en lang tradition for tegl som materiale.
Derfor er vi også nødt til at anerkende murstenens æstetiske potentiale. Og æstetik bliver et af de i alt 25 parametre – ud over CO₂-aftryk – som vi kommer til at måle både træhuset og teglhuset på. Ud over æstetik er et andet parameter eksempelvis støv, støj og larm på byggepladsen. Et tredje parameter er cirkularitet, og et fjerde er resiliens op mod klimaforandringer. Begge etagehuse skal måle og svare på de spørgsmål. For det går ikke at tage CO₂-skyklapper på. Der er mange andre faktorer, som det også er nødvendigt at måle på – på tværs af etagehusene. Og som i sidste ende kommer til at generere en masse værdifuld viden og dokumentation til branchen.”
Vi har bygget med tegl i 100-vis af år. Hvad kan I lære gennem teglhuset, som vi ikke allerede vidste i forvejen?
”Introduktionen af tegl-hulblokken er nok det, der har vendt allermest op og ned på de indledende forestillinger, vi havde om et teglhus. Tegl-hulblokken er – på trods af vores tusindårige tegl-tradition i Danmark – af en eller anden grund aldrig blevet en del af vores vokabular på tegl. Og det er på mange måder ærgerligt, fordi den har mange interessante egenskaber. Både på bæreevne og iboende isolering. Bagsiden er, at den skal pudses, hvilket betyder, at teglhusets æstetiske udtryk bliver et helt andet, end det vi havde drømt om og set for os.
Det betyder også, at den almindelige, klassiske mursten nok får en anden funktion i teglhuset, fordi den kommer med et større CO₂-aftryk. Måske skal den i en glaseret form bruges til sålbænk, fordi den har en fantastisk evne til at få vand væk ved vinduerne. Vi er også sårbare i stueplan, hvor der er større risiko for slid og huller i den pudsede mur. Derfor overvejer vi fx at beklæde ydermuren i stueetagen med den traditionelle mursten qua dens fuldstændig indlysende robusthed ift. puds.
Det giver også mening ud fra et levetids- og vedligeholds-aspekt, så vi slipper for at bruge ressourcer og ikke mindst CO₂ på løbende at lappe på den pudsede mur, som med tiden vil få ridser og skrammer, når folk passerer forbi. Så vi har i den grad stadig brug for den almindelige teglsten der, hvor huset får nogle tæsk.
Og så skal vi også huske på, at arkitektur er af de stærkeste bæredygtighedsparametre. De huse, der er passet godt på, og som dermed har haft en lang levetid – det er de smukke huse. Så hvis du skal udnytte levetiden i det materiale, du bygger med, optimalt, jamen så skal dit hus være smukt! Og det gælder selvfølgelig også teglhuset.”
Hvordan kan I bruge teglbranchen i det her projekt?
”Teglbranchen har i den grad grebet ideen og set de mange muligheder, et projekt som dette indeholder. Branchen har allerede bidraget med en masse værdifuld viden og har blandt andet hjulpet os med at finde nogle stærke, faglige kapaciteter og eksperter, som vi har kunne sparre med undervejs og trække værdifuld viden ud af. Det har betydet, at det rådgiverteam, som har opgaven med at tegne og opføre teglhuset, har kunne træffe bedre og mere informerede valg i den indledende fase, som vi stadig befinder os i.”
Vil du vide mere?
Mini CO₂ Etagehus TEGL er ét blandt flere projekter i Realdania By & Byg, der skal understøtte foreningen Realdanias mål om at fremme et effektivt, sundt og bæredygtigt byggeri. Etagehusene i henholdsvis træ og tegl opføres med helt samme rammevilkår og samme forsøgsdesign for at sikre så få variabler som muligt – bortset fra byggematerialet.
Begge byggerier bliver mindre etageboligejendomme i 5 etager med 4 boliger på i alt ca. 600 etagekvadratmetre, som udlejes på markedsvilkår. Byggeriet opføres indenfor et normalt anlægsbudget og med samme budget. Derudover skal de opnå en DGNB Guld certificering.
